Min kurv

Luk

Other Products

Ønsker du at købe et gavekort, en bog eller et smukt tørklæde med et af mine fotomotiver, er det her du skal lede.

Bogen Kvindeligheder, 50 år og hva`så, er skrevet af forfatter Mette Herlev.

Denne bog handler om kvinder, der lige nu bevæger sig tæt omkring det varme tal 50. 

Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden styrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed. 

Men … hvor sidder kvindeligheden egentlig? Hvad tænker kvinderne om den? Påvirkes den, når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker nedad og overgangsalderen måske kravler under huden? 

Med Kvindeligheder får du lov til at være med i et øjeblik af en række helt almindelige danske kvinders liv. De viser os kvindekroppen og åbner op for deres ærlige og personlige tanker om kvindelighed, krop og alderen midt i livet. 

 

Tørklæderne i uld og silke er lavet med motiver fra bla. Aarhus banegård, Vosnæs pynt, og Alhambra. 

Gavekort til plakater, en bog og fotokunst på tørklæder

På denne siden finder du alt det, der ikke er plakater. For selvom jeg primært beskæftiger mig med fotografi og fotokunst, så dukker der indimellem andre opgaver ind, som jeg bare må sige ja til. Det var i hvert fald det, der skete, da Mette Herlev spurgte, om jeg ikke ville tage billeder til hendes bog. Andre gange er det idéer, der opstår i mit eget hoved som f.eks. mine tørklæder med egne motiver.  

KVINDELIGHEDER – 50 år og hva’ så…

Bogen ”KVINDELIGHEDER – 50 år og hva’ så…” er skrevet af den fantastiske Mette Herlev. Selv fik jeg æren af at levere alle billederne af smukke, smukke kvindekroppe dertil. Det var fantastisk at få lov at møde de modige kvinder, tale med dem om livet i nærheden af de 50 og skabe et trygt rum, hvor de turde udstille den allermest sårbare side af sig selv.

Om bogen skriver Mette selv:

”Denne bog er en lille hyldest. Til kvinder midt i livet, til kvindekroppen, til alderen omkring de 50 år og sørme også til overgangsalderen. Og ikke mindst til kvindeligheden midt i livet. Den er fyldt med modige kvinder. Modige fordi de tør at dele lidt ud af sig selv og tage jer med om bag facaden på et smukt kvindeliv – midt i livet. Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden råstyrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed. De viser kvindeligheden midt i livet. Når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker alt hvad den har lært og overgangsalderen måske kravler under huden. Læs med i et øjeblik af disse kvinders liv, når de viser jer det indre og ikke mindst det ydre, foreviget i spotlightet hos fotograf Birthe Vembye – nøjagtig som gud har skabt dem.”

Jeg er fantastisk stolt og glad over resultatet. Bogen kan købes her på webshoppen.

Tørklæder med fotokunst

Noget af det vigtigste og dyrebareste i mit arbejde er min kreativitet og evige nysgerrighed. Det er også dem, der gør, at der sommetider opstår skæve idéer i mit hoved. Det kan komme som et lyn fra en klar himmel, mens jeg sidder og laver regnskab. Men det sker oftest, når jeg er ude i naturen, omringet af farver, lys og stemninger.

En dag fik jeg idéen om at overføre nogle af mine fotografier til tørklæder. Så det gjorde jeg. De fine mønstre og farver får et helt andet udtryk, når de krølles sammen, og det ikke længere er muligt at se helheden, men kun enkelte dele og udsnit.

Blandt motiverne på tørklæderne finder du:

Tørklæderne er lavet i uld og silke og er superbehagelige at have på. De måler 100 x 180 cm og kan derfor også sagtens bruges som et sjal eller en sarong.

Køb et gavekort til en, du holder af

Et gavekort går man aldrig helt galt i byen med, når der skal vælges og gives gaver. Ved hjælp af gavekort er det også muligt at introducere modtageren til et univers, vedkommende ikke kender til. Har du en kæreste, en forælder, en søskende eller en ven eller veninde, der er glad for kunst eller mangler plakater til sit hjem, så kan du overveje et gavekort til min webshop. Således har personen mulighed for selv at vælge præcis de motiver, han eller hun bedst kan lide. Gavekortet gælder i 1 år fra købsdatoen.