Min kurv

Luk

Andre produkter

Ønsker du at købe et gavekort, en bog eller et smukt tørklæde med et af mine fotomotiver, er det her du skal lede.

Bogen Kvindeligheder, 50 år og hva`så, er skrevet af forfatter Mette Herlev.

Denne bog handler om kvinder, der lige nu bevæger sig tæt omkring det varme tal 50. 

Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden styrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed. 

Men … hvor sidder kvindeligheden egentlig? Hvad tænker kvinderne om den? Påvirkes den, når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker nedad og overgangsalderen måske kravler under huden? 

Med Kvindeligheder får du lov til at være med i et øjeblik af en række helt almindelige danske kvinders liv. De viser os kvindekroppen og åbner op for deres ærlige og personlige tanker om kvindelighed, krop og alderen midt i livet. 

 

Tørklæderne i uld og silke er lavet med motiver fra bla. Aarhus banegård, Vosnæs pynt, og Alhambra.