Min kurv

Luk

Travelling

At komme ud i verden og se nye steder, nye landskaber og nye storbyer, er enormt meningsfuldt for mig.

Jeg forsøger at fange motiverne på en måde, som adskiller sig fra turistbrochurernes glansbilleder. 

At stå op en tidlig morgen i London på mennesketomme gader, for at forevige et par smukke fredsduer i morgenlys, kan være en af måderne. 

Eller gå en tur ved den lille havn ved Dubai Creek, hvor der læsses handelsvarer af fra skibene. Der hvor også de autentiske fiskerbåde stadig ligger, og minder om at alt herovre ikke kun er overdådige højhuse og overflod af penge. 

Tag med mig på eventyr ud i verden når jeg blandt andet besøger New York, Toscana, London, Paris, Oman, Dubai, Laos og Barcelona.


Dubai Fishermen

fra 349,00 kr - 499,00 kr

Dubai Fish 02

fra 349,00 kr - 499,00 kr

Dubai Fish 01

fra 349,00 kr - 499,00 kr

Plakater med rejsemotiver til den eventyrlystne

At rejse er at leve. Sådan skrev vores alles eventyrforfatter, H.C. Andersen. Og hvor havde han ret. Jeg elsker at rejse, både kort og langt. Det skyldes selvfølgelig delvis, at det indimellem er tiltrængt med lidt luftforandring. Delvis, at det er fantastisk med lidt varmere himmelstrøg, når det danske vejr svigter. Men som professionel fotograf er der selvsagt en anden ting, som trækker mig over landegrænserne. Nemlig landskaberne. Naturen. Menneskene. Ja, alt det, der kan fanges på et kamera, foreviges og laves til smukke plakater med rejsemotiver. Derfor er denne kategori dedikeret til alle de smukke motiver, jeg har opsnappet på min vej. Fra London til Dubai. Lige fra store, guddommelige skyskrabere til golde ørkener og de smukkeste bjerge i Alperne. Tag selv et kig, hvis du vil inspireres til din næste rejse – eller hvis du er på udkig efter smukke rejseplakater til dit hjem.

Alt andet end en turistbrochure

Fotografi og fotokunst er noget af det mest fantastiske, fascinerende og formfulde, jeg kan komme i tanke om. Der er uendelige muligheder for at lege med farver, mønstre, kontraster, skygger, kompositioner, opstillinger og historier, når der skal tages billeder. Derfor undres og forundres jeg altid, når jeg ser generiske billeder i turistbrochurer af de samme attraktioner med den samme opstilling og de samme mennesker. Selv forsøger jeg altid at finde den skæve, unikke og anderledes vinkel. Den vinkel, som er blevet en uundgåelig, uundværlig og uvurderlig del af mit arbejde. Den vinkel, som jeg har lært at spotte gennem mine mere end 30 år som professionel fotograf. Mine rejseplakater er skabt ud fra min egen kærlighed til natur og kultur. Jeg håber, du vil byde verden inden for i dit hjem med mine plakater med rejsemotiver.  

Skønne citater om at rejse

Citatet ”At rejse er at leve” har du formentlig hørt før. Men faktisk findes der et væld af gode, inspirerende citater om det at rejse. Jeg har samlet nogle af mine favoritter herunder:

  • ”Vær frygtløs i jagten på det, der sætter gang i sjælen.” – Jennifer Lee
  • ”At rejse handler sjældent om penge, men om mod.” – Paolo Coelcho
  • ”Det går først op for dig, hvor smuk rejsen har været, når du kommer hjem og hviler hovedet på din gamle, bekendte pude.” – Lin Yutang
  • ”Livet er enten et udfordrende eventyr eller intet overhovedet.” – Helen Keller
  • ”At rejse gør den kloge mand klogere og den dumme mand dummere.” – Thomas Fuller
  • ”Vores bedste øjeblikker kommet oftest, når vi er på jagt efter noget andet.” – Lawrence Block
  • ”Du kan ikke opdage nye have, hvis ikke du har mod på at slippe synet af kysten.” – Andre Gide
  • ”Som alle gode rejsende har jeg set mere, end jeg husker, og jeg husker mere, end jeg har set.” – Benjamin Disraeli
  • ”Tag kun minder, efterlad kun fodspor.” – Chief Seattle
  • ”Rejse langt nok, og du vil møde dig selv.” – David Mitchell

Lad verden komme til dig i form af smuk fotokunst med rejsemotiver

Noget af det fantastiske ved fotokunst og plakater er, at det kan bruges til at vække minder og hjælpe os til at følge vores drømme. Hvis du er en vaskeægte globetrotter, kan en plakat med rejsemotiv være en væghængt kærlighedserklæring til din indre rejselyst, der hver dag minder dig om, hvorfor du elsker at rejse og opleve verden. På min webshop kan du finde maleriske og eventyrlige rejseplakater med motiver fra mange forskellige lande. Køb din plakat i dag, og du har den inden for 5-7 hverdage. Jeg afsender med GLS, og der er altid fri fragt på køb over 599 kroner. Byd verden velkommen med fotokunst fra hele verden.