Min kurv

Luk

Collage

At formidle en stemning, kan ofte kræve flere billeder fra samme location. Det kunne være en oversigt, en detalje, samt et sjovt motiv.

Billederne kan måske godt stå alene, men virker set i sammenhæng, enormt effektfulde.

I kategorien Collage, har jeg sat flere billeder sammen, som på denne måde understøtter hinanden.  Disse collager kan med fordel mikses med andre billeder, som ikke er collager. 

Motiverne er ofte taget i den danske natur, men kan også være moodboards med farver der matcher, eller Kameler og dresserede falke i Omans ørken.

Gule rapsmarker, fuldmånen der lyser badebroen op, og en mariehøne på vej op af et strå i Mols Bjerge kan bl.a. findes her.

Daisies

299,00 kr

Collage-plakater – når ét billede ikke er nok

Nogle gange skal der bare mere end ét billede til at formidle en bestemt stemning fra et sted. Derfor har jeg sammensat nogle fine collager i plakatform, som i samspil med hinanden virker endnu mere effekt- og stemningsfulde. En collage er i al sin enkelthed flere fragmenter sat sammen til ét. I mit tilfælde er det billeder, der sættes sammen til ét. Det kunne være detaljer, landskaber eller moodboards med matchende farver. Disse collager kan med fordel sættes sammen med plakater fra mine andre kategorier, f.eks. Places eller Symbolic.  

Byd foråret indenfor med smukke forårsdetaljer i plakatform

En af mine collager er denne forårscollage, der er sammensat af billeder af nogle af forårets små kendetegn. Jeg elsker at gå tur i skoven, og denne dag faldt jeg over disse små detaljer i skovbunden, som var smukke hver især, men tilsammen kunne noget andet og mere kraftfuldt.  En påskelilje, en fjer og morgendug på et blad. Stående for sig selv kan fjeren eller bladet være et smukt motiv, men et motiv uden sammenhæng eller kontekst. Side om side er man til gengæld ikke i tvivl om, at temaet er forår. Derfor hedder collagen også Forest Spring.

Blandt mine andre collager fra skoven finder du:

En leg med farver, teksturer og former

Modsat enkeltstående fotografier, der kan være smukke i sig selv, stiller collager lidt større krav til sammensætningen af de enkelte elementer. Og det er faktisk noget, jeg holder særligt meget af ved genren. Fordi den altid udfordrer mig til at tænke fragmenter ind i en helhed. Et enkelt flot motiv er ikke nok. I stedet motiveres jeg til at forestille mig, hvad der ser flot ud ved siden af hinanden, og hvordan de forskellige komponenter kan sammensættes til en enhed, der udtrykker det, jeg gerne vil have det til. En collage er en sammensætning af billeder, ja. Men det er også en sammensætning af vinkler, motiver, skygger, lysindfald, farver, teksturer og kontraster. Og som du måske ved, er det noget, jeg har dyrket, siden jeg var 11 år gammel og fik mit allerførste kamera. Dengang billeder blev fremkaldt i et mørkekammer.

Historier om fotokunst på min blog

Idéer og inspirationen til mine plakater med fotokunst kommer til mig løbende. Nogle dage planlægger jeg at tage på tur, mens andre idéer kommer til mig som lyn fra en skyfri himmel. Det kan være en pludselig indskydelse, en idé, den perfekte solstråle eller et skybrud, der får mig op ad stolen. Og så har jeg selvfølgelig altid mit kamera på mig, så jeg aldrig går glip af et smukt motiv. For selvom træet måske stadig står der i morgen, så er det ikke sikkert, solen står så perfekt på himlen som lige netop nu. Derfor er jeg altid forberedt. Alle disse historier beretter jeg om på min blog, som du kan læse på min hjemmeside. Måske kan du få inspiration til, hvordan du selv kan spotte flotte motiver på dine ture. Vil du hellere have blogindlæggene leveret til dig, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev om fotografi. Du får en rabatkode til webshoppen på 20 % ved tilmelding, som kan bruges på plakater i alle kategorier. Og så er du selvfølgelig også mere end velkommen til at følge med på Facebook, hvor jeg jævnligt deler ud af min passion og min hobby, nemlig fotografi.
 Gå på opdagelse i mit billedunivers, og pryd dine vægge med flot fotokunst og plakater med collager.